Anders Wolff Meinert Rindom Ahrenfeldt

 

Anders Wolff Meinert Rindom Ahrenfeldt , født d.30.marts 1880 i Sorte Kro, død d.28.januar 1964 i Stauning.  Gik i  Lyager skole. Havde efter endt skolegang arbejde ved landbruget og drev i en årrække sin fødegård i Sortekro. Købte i 1930 købmandsforretning i Stauning og oparbejdede her en god og solid kundekreds.

I 1944 solgte han forretningen og købte i stedet et hus i Stauning. Meinert var en kendt skikkelse i byen, var altid god for en rask bemærkning , læste mange bøger og fulgte ivrigt med i politik , både på lands-og verdensplan. I sommerhalvåret var det dog biavl, der optog det meste af hans tid. Han ligger begravet på familiegravstedet i Dejbjerg.