Anna Rindom Ahrenfeldt, født d.1.april 1907 i Alkjærsig, Dejbjerg sogn.
Død 29. Juni 1988
Gift i Dejbjerg kirke d. 6.november 1932 med
Johannes Andreas Hansen , født d. 15. nov. 1904 i Strandby, Stauning sogn.
Død 25. juni 1988.
Anna har gået i skole i Lyager og i Langskov. Blev som 6 årig sendt i pleje hos sin faster Andrea i Breth, hvor hun så vidt vides opholdt sig i et par år, hvorefter det blev lillesøster Odas tur til at tage ophold hos fasteren.
Efter at familien var flyttet til Østjylland kom Anna i plads på landet i omegnen som 15-årig. Det var hendes store ønske at blive lærerinde; men for at blive optaget på et seminarium dengang, var det nødvendigt at have en god sangstemme. Det havde Anna ikke, så den drøm bristede. Som 17-årig fik hun dog et 5 måneders ophold på Hoven Kvindehøjskole, som uddannede vinterlærerinder. Det medførte, at hun fik stilling på Harlev Skole fra 1. nov. 1924 til 15. jun. 1925. Derefter var hun privatlærerinde på flere godser på Sjælland, indtil hun i 1929 vendte tilbage til Skjern-egnen, hvor hun blev ansat på børnehjemmet ”Rosengaarden” i Skjern. Senere blev hun husbestyrerinde for sin farbror, Anders Wollf Meinert Rindom Ahrenfeldt, der var købmand i Stauning. Her traf hun sin kommende mand, Johannes.
De nygifte bosatte de sig på Chr. Hansens vej i Skjern, men købte kort tid efter husi Stauning,(Kirkebyvej 33), hvor de boede resten af deres dage. Efter krigenovertog Anna brevsamlingsstedet i Stauning, og de to kom således til at tegne postvæsenet i Stauning i mange år, hun på kontoret og han på den 36 km lange postrute.
Johannes Andreas Hansen gik i skole i Stauning østre skole, men arbejdede samtidig på en gård i nærheden af sit hjem i Strandby. Efter soldatertiden i Randers og København overtog han en postrute i Stauning efter sin fars død i 1925 og var derefter landpostbud i ca. 45 år. Johannes var ivrig jæger og lystfisker og senere, da båden var afhændet, blev biavl hans store interesse. Han var samtidig meget optaget af lokalhistorie og fortalte ivrigt og levende om folk fra sognet og deres gøren og laden.
Børn af Anna og Johannes :
Kirsten Ahrenfeldt
Vera Ahrenfeldt
Else Ahrenfeldt
Hilda Ahrenfeldt