Minna Herlev Ahrenfeldt

Minna Herlev Ahrenfeldt , født 2. aug. 1912 i Alkjærsig, Dejbjerg sogn.

Død  6.marts 1994 i Hvide Sande

Gift 16. sept. 1956  med

Otto Jensen, (Otto Dres) , født  Sdr. Lyngvig 31. jan. 1902.  Død  29. juni 1987.

 

 

 

Efter endt Skolegang arbejdede Minna med husgerning, men havde også et ophold på Haslev udvidede højskole. Minna påtog sig at pleje og passe sine

forældre, da de blev ældre og svagelige. Herefter flyttede hun til Nykøbing Falster, hvor hun en tid var bestyrerinde på KFUK-hjemmet. Minna vendte dog tilbage til Vestjylland og var i en årrække leder af KFUM-hjemmet i Varde. Det havde til huse i nogle meget gamle og utidssvarende bygninger, som efter nogen tid blev jævnet med jorden. Der blev ganske vist bygget nyt, men Minna havde i mellemtiden fået job som husbestyrerinde for Otto” Dres” i Hvide Sande. Han var på det tidspunkt blevet enkemand og manglede en kvinde i huset. Denne plads udfyldte Minna så godt, at hendes kommende svigerfar sagde til sin søn Otto: ”Hun er si vægt værd i guld – å det sejer ett så lidt.” Om det var grunden til, at de to senere giftede sig med hinanden, står hen i det uvisse. Minna skabte sammen med Otto et særdeles gæstfrit hjem, hvor familien altid var meget velkommen.

 

Otto Jensen  arbejdede i fem år på sin farfars gård. Derefter arbejdede han som fisker fra Esbjerg,  fik arbejde på  Hvide Sande  fiskeauktion i 1933,  og efterfulgte sin far som auktionsmester i 1951.  Pensioneret 1973. Otto har været i bestyrelsen for isværkerne i Hvide Sande og Ringkøbing, var desuden syv år i menighedsrådet.